Oversigt

Tilbage

Frem

Dagbog sejltur med Bifrost 
Acorerne til Thyborøn

 

Det er spændende om vi møder kendte både her som også skal male deres motiv på molen. Vi ved allerede nu at der er danske både som har forladt Acorerne. 

Imens morgen kaffen bliver lavet høre vi nogen kalde på Bifrost, da vi kikker op ser vi den spanske båd ”Pelerin”. Som vi sidst så på Cuba, gensyns glæden var stor. 

Der bliver checket ind hos marinaen, politi og tolden. Det var dejligt med et bad efter 25 døgn.  På den engelske nabo både ”Brillig” (Four a clock tea) bor Andrew og Rica. Hun er japaner og havde aldrig været til søs før hun mødte Andrew. Men nu går det fint, de har sejlet i mange år. De bliver længere tid samme sted for at Andrew kan hente inspiration til sine billeder, så lære de også den lokal befolkningen at kende. Og Rica få tid til at finde et klaver som hun kan øve sig på. 

Vi blev inviteret med til det lokale kulturhus, hvor der var forældre dag. De forskellige ballet hold lavede opvisning, assisteret af den russiske balletmester, der blev også spillet klassisk musik. Det var meget spændende at se de stolte forældre og bedsteforældre med deres video og foto udstyr, pege op på scenen og konstatere at det er mit afkom. En rigtig positiv og lokal oplevelse, selv om man ikke interessere sig for ballet eller klassisk musik. 

Der bliver udvekslet middages retter med den Engelske båd ”Brillig”, hvor vi fik et indblik i den Japanske koge kunst. Og lejlighed til at høre Rica spille på klaver, hun lavede en lille koncert til ære for Bifrost. 

Der bliver også tid til at høre hvad de andre sejlere, har oplevet på turen over Atlanten. 

En dag står Sven ved siden af Bifrost, han spørger om vi kan snakke Dansk, Svensk eller Norsk. Det mener vi jo godt at vi kan klare, så i løbet af eftermiddagen beretter han om sin værste sejltur/mareridt. Han er sejlet fra Miami sammen med en Norsk båd (begge ene sejlere) ca. 8 døgn før vi sejlede fra Fort Pierce, han bruger 36 døgn til Acorerne. Og han er interesseret i om vi har set den Norske båd, for allerede på anden dagen fra Miami var den langt foran. Og der er nu gået 39 døgn, vi kender godt båden men har ikke set den på Acorerne. 

Sven har sejlet i 20 år og aldrig haft så dårligt vejre i så lang tid, og så mange skader på sin båd. 2 ror pinde blev knækket, bølgerne har lavet buler i siden af båden. Søgelænder ødelagt, 1,5 centimeter tyk vindue revnet. Sejlende blæst i stykker så han måtte driv med strømmen, indtil det var muligt at reparere dem. I den forbindelse kom han tæt på is grænsen. Utæt gas regulator så han ikke kunne få varmt mad, han spiste rå spaghetti og mexicansk krydret hot chips. Hans ferskvand var blandet med saltvand. Men efter lidt mad, tobak og øl, vender humøret langsomt tilbage. 

Der går yderlig 2 døgn før den Norske båd ankommer, han har stort set haft en god tur. Efter kort tid fra Miami ødelægges hans sejl så han beslutter at går i havn for at reparere dem, det tager ca. 8 dage inden han kan komme videre. Det viser sig at alle 3 både har sejlet ca. samme rute kun forskudt en 2 – 3 dage, så man må konstatere at der skal lidt held til for at ramme det rigtige tidspunkt for overfarten. 

Sammen med den Svenske og Norske båd blev det obligatoriske maleri på molen lavet, det er en tradition som går mere end 100 år tilbage. Der fortælles mange historier om lidelser og stolte sejlere som har lavet deres livs rejse. Det er et imponerende syn, det tager flere dage at få bare et lille overblik over dem alle. 

Så var der gensyn med Conny og Vagn som vi mødte i Bayona, det er spændende at høre hvad andre har oplevet på deres tur. 

Vi besluttede at leje en bil for at køre rundt på øen Faial, desværre var dagen præget af regn vejre. Da vi besøgte det 2 km store og 400 meter dybe krater Caldeira kunne vi kun se 10 meter frem, så vi kørte ned med samme igen. For at se det gamle fyrtårn ved Capelinhos som blev begravet under vulkan udbruddet i september 1957. På vej hjem blev vi stoppet af et vej arbejde, hvor den ene vejbane var spærret. Som den sidste bil i køen, skulle vi modtage en ”stafetpind” som vi skulle aflevere når vi kom til bilkøen i modsat retning. Her sparre man en lyskurve til regulering af trafikken, en sjov oplevelse som ikke er set før. 

Og som så mange gange før bliver dagen sluttet af på CAFE SPORT, meget kendt sted i langtursejler kredse. Her mødes sejlere fra hele verden for at berette om deres bedrifter, under indtagelse af en del øl. Selv om de første mange dage på Faial gik med at gøre båden klar til hjemturen, blev der også tid til hygge. Som den gang 6 nationer var samlet i cockpittet på Bifrost. 4 danske, 1 svensker, 1 englænder, 2 belgier, 1 japaner på el-keyboard, 1 skotte på guitar. Under indtagelse af øl og lokal rødvin, blev der spillet musik til den lyse morgen. 

Så er det tid til at sige farvel til Conny og Vagn som kvittere med en sang og harmonika spil før afgang. Tak for det. Lørdag d. 30/6 kl. 15.20 afgang mod den engelske kanal. Imellem Horta og Pico ser vi en flok delfiner, som altid er der når vi starter på en tur. (for at ønske lykke på rejsen) 

De første par dage bliver det skiftevis sejlads med sejl og motor. Vi konstatere også at båden stadig er utæt, så den ene af FTLFs lækstop bliver brugt i et sidste desperat forsøg. Efter et par timer kan vi konstatere at båden er tæt resten af turen. 

500 sømil fra Landsend bekræfter en US carrier, over VHFen at der er en gale warning i området. Vores barometer er også faldet kraftigt de sidste par timer. Af en eller anden grund forbliver vinden moderat, det gør selvfølgelig ikke noget. Vi passere trafik separeringszonerne omkring Scilly øerne i fin stil. 

Vi beslutter at gå ind til Falmouth for at tanke diesel, i håb om at det rækker til Danmark. På vejen ind får jeg øje på to ”Basking sharks”, som er ved at spise plankton. Vi stopper båden for at se på dem. Ankomst til Falmouth d. 12/7 kl. 12.00 1366 sømil fra Horta. (13826 sømil fra Horsens) Her møder vi en anden Dansk båd som er på vej ud, altså syd på som vi var sidste år. 

Vi træffer også FTLFs kontakt person i England, Kim og hans kone Katrine. Falmouth er en meget gammel og spændende by med en lang og interessant skibs historie. Er man interesseret i bøger om skibe, og alt hvad der har forbindelse til vand. Har byen flere spændende boghandler. 

D. 15/7 afgang kl.10.30 mod Thyborøn, endnu engang er det med motor for snart at skifte til sejl. Så kommer man ikke til at kede sig. Den 17/7  kl.9.30 passere vi 0 grader (GMT). 

Senere begynder vi at snakke om at vi ikke har set særlig mange sejlbåde, de sidste par timer. Da vi endelig se en kaldes han op for evt. at få en vejre udsigt. Han siger at der kommer en Gale fra syd øst styrke 8. da vi heller ikke kan holde kursen, beslutter vi at sejle ind til Newhaven. 

Ankomst Newhaven d. 17/7 kl. 16.30. 229 sømil fra Falmouth. Her konstateres der også at 2 af de nye wire som vi fik på i Fort Pierce er gået i stykker, så de bliver skiftet til 2 nye her i Newhaven. 

I Newhaven er der ikke noget særligt at se, på torvet har de dog en kompas rose hvor de har skrevet større begivenhed som har haft betydning for byen. Under 2. Verdenskrig lavede de en kopi af byens belysning, en kilometer væk fra byen. Der ved undgik de næsten alle de tyske bomber. 

Afgang fra Newhaven d. 19/7 kl. 10.45 Dover passeres før vagt skift 24.00 kort efter tiltager vinden, der besluttes at gå i ly for natten inde ved Dover. Inde i havnen har de et område hvor man kan ankre op, der kaster vi anker kl. 2.30. Strømmen er til vores fordel kl.10.00. Næste formiddag sejler vi i 2-3 knobs med strøm. 

Dagen efter passere vi en olie bore platform ret tæt. Jeg er ikke sikker på at det er tilladt, men flot var den. Kort før midnat d. 21/7 passere vi den sidste trafiksepareringszone, nu er det lige ud til Thyborøn. 

Hele søndag d. 22 høre vi dansk radio. Og vi har en kanon sejlads, alle sejl oppe og 5 knob. Mandag kl. 4.00 døder vinden totalt motoren bliver startet, vi sejler for motor helt til Thyborøn. 17.30 landkending af vest kysten, Torsminde og Bovbjerg.

 

 Tilbage  Toppen  Frem