Oversigt

Tilbage

Frem

Dagbog sejltur med Bifrost 
Atlanten til Trinidad

 

 

 

Over Atlanten Mandag den 27/11 kl. 15.20 afgang mod Tobago 2130 sømil længere vest på. Vi startede med 5 timers motor sejlads. Derefter blev sejlende sat, og de var oppe de næste 14 dage. Vinden havde vi fra N til Ø, vindstyrken lå fra 2 – 6 Beaufort. Etmålet svingede fra 115 til 141 sømil i døgnet som det bedste. På loggen var den største fart vi så 8,7 knob på vej ned af en bølge. Ellers en jævn og behagelig sejlads. 

Efter 4 dage havde vi spist det brød som vi købte i land. Derefter blev der bagt brød i gasbageformen hver anden dag på resten af turen. 

Om natten, og tidligt om morgenen så vi delfiner, som legede i morilden. Og 3 forskellige slags fugle, som stort set fulgte os hele vejen over. De fleste morgener måtte vi rense dækket for flyvefisk, som var landet i nattens løb. 

Onsdag den 6/12 ved middages tid. Fejrede vi med et glas hvidvin, at halvdelen af de 2130 sømil var udsejlet. Efter 14 dage blev der så vindstille, at vi kunne bade i Atlanterhavet. Vi smed en snor ud som vi holdt i, mens båden drev med ca. 1½ knobs fart. Senere samme dag kom der et par regnbyger, så vi var faktisk i bad flere gange den dag. Efter 12 timer kom vinden igen og varede resten af turen. På hele turen var det så varmt, at jeg kun brugte korte bukser og T-shirt. Om natten havde jeg en skjorte på i et timer. 

5 gange på turen så vi andre skibe, de 3 gange var de faktisk på kollisions kurs med os. Så det er nødvendigt at holde ud kik, selv om havet er stort.  

Det er svært at forestille sig hvordan det enlig har været at sejle over Atlanten, hvis man ikke har sejlet før. En måde at forklare det på er at gå ud på græsplænen, lav en firkant på 2,5 x 8,5 meter. Så tager man mad og vand med til 4 ugers forbruge. Tobak, bøger, tøj, en spand eller et toilet, en radio, noget at sove på, medicin og plaster, komfur og en gasbageform. Der næst har man 4 timers vagt, hver 4 time kan man slappe af eller holde ud kik. Så bliver man i den firekant hele sin sommerferie, vi brugte 17 døgn andre har brugt 25 døgn. Det kan give en ide om hvordan det er. 

14 sømil fra Tobago blev båden lagt under drejet, i 2 timer. Så var vi klar til at sejle ind til Scarborough. Ankomst torsdag den 14/12 kl. 10.45 lokaltid. Og 2285 sømil siden Kap Verde. 16 døgn og 22 timer. 6943 fra Horsens. Vi var ikke den eneste danske båd i havnen Dania var her allerede. Senere kom Rana og Topas også. Vi fik indklareret hvor vi betalte 100 TT for 2 måneder (100 TT = 130 DKR). Nu var det tid til at slappe af og høre hvordan de andres tur havde været. 

Om lørdagen fik jeg løst til at markere at jeg havde krydset Atlanten, så jeg fik lavet hul i øret til en ørering. Som de gamle pirater. 

Om mandagen tog jeg bussen fra Scarborough til Charlotteville sammen med dem fra Dania. Vil ville se hvordan ankerpladsen så ud, for vi regnede med at tilbringe julen i Charlotteville. Ankerpladsen er helt i orden, og der er plads til mange både. 

Vi fik at vide at bussen køre kl. 16.00, men den blev 17.15 inden den forlod Charlotteville. Da det blev mørkt, og lygtetændings tid. Opdagede jeg at bussen ingen lys havde på, så køre man bare med katastrofeblink i stedet for. Det er ingen problem selv om man skal skifte vognbane når der ligger et par geder på vejen. Men høns køre man ikke uden om, selv om de ikke altid overlever turen under en bus. Alle andre kom helt til Scarborough. 

Onsdag den 20/12 sejlede vi til Charlotteville, det tog os 7 timer at sejle de 35 sømil syd om øen. Fantasee er nu også kommet til Charlotteville, så de næste dage gik med at dykke i bugten. Vi så mange koraler og fisk, trunkfish, trompetfish, angelfish, sergent majorfish, parrotfish, tiggerfish, morener og languster. 

Juleaften var vi også ude at dykke. Bagefter spiste vi sammen med Kai fra Musholm. Tysk kartoffelsalat og pølser, senere kom julemanden på besøg. Det var en fra Birthe Marie, som havde den rød juledragt på ho, ho, ho. 

Sammen med  Fantasee var jeg på bil tur til Argyl vandfaldet. Vi blev stoppet umiddelbart efter vi drejede væk fra asfalt vejen, ned mod vandfaldet. Der fik vi at vide at man skulle have en guide med for at komme ind til vandfaldet, og det kunne han tilbyde os for et større beløb. Det diskuterede vi lidt, det ende med at vi afslog han tilbud. Og kørte ned for at finde ud af om vi kunne komme ind, og hvad det evt. ville koster. Vi kom til en parkeringsplads med et officielt billethus, det kostede 20 TT pr. person og vi kunne selv vælge om vi ville bruge guide. Det er flot at se vandet komme ned højt oppe fra. Ellers syntes jeg ikke at det var noget specielt. 

Nytårsaften nærmere sig, og med 14 danske sejlbåde i bugten kunne det være sjovt at lave noget fælles spisning og hygge. Der blev enighed om at lave bål og grill på stranden, fire dage før fik vi en slem overraskelse. For der hvor vi havde planlagt at være, stod dønningen langt op på stranden. Vi begyndte at finde andre muligheder. Men til vores held faldt det til ro igen aftenen før, så vi genoptog den oprindelige plan. 

Det lykkes os at købe fælles ind af øl til 4 TT, i mod normalt 6 TT pr. øl. Der blev samlet brænde til bål, der blev sat solsejl op for at lave læ. der var strøm til lys og musik. Vi havde et steelband til at spille under spisningen. De andre både blev også inviteret, vi var ca. 60 mand i alt. Der blev sagt skål og godt nytår, både kl. 24.00 i Danmark, og kl. 24.00 på Tobago. Helt igennem en festlig aften. Og jeg har aldrig fejret nytår i korte bukser. 

Til middag den næste dag var der ryddet op. Et nyt år kan begynde. 2001 Den 3/1 begyndte de første både at sejle videre til nye eventyr. Så det var på gensyn til mange rare mennesker, som vi havde tilbragt jul og nytår med. 

Topas havde lejet en bil for at se øen, og der var en ledig plads. Efter 3 timers ventetid på bilen, opgav vi at køre den dag. Dagen efter havde vi heldet med os bilen kom som aftalt, og vi havde en fin tur rundt på øen. Vi så et gammelt hus fra kolonitiden, vi måtte desværre ikke komme indenfor  da det var i privat eje. Vi besøgte også Rainbow vandfaldet, hvor Wagn og jeg så en cariman ca. 1,5 meter (Lille krokodille). Videre langs syd øst kysten forbi Scarborough, til det vestligste punkt  Pigeon point. Et stort område med hoteller og hvid sand strand. Tilbage tværs over øen til Scarborough og Charlotteville. 

Dagen efter var vi 6 dykkere som havde en dykkertur til Little Tobago og Goat Island. Vi havde 2 rigtige gode dyk, på 1 time hver. Der var store områder med koraler, ligesom at de var sået på en mark. Hjerne koral i et område og fingere koraler i et andet osv. Der var selvfølgelig også alle de fisk som vi havde set i bugten ved Charlotteville. 

Mange ting blandt andet bus afgange er meget ustabile her på øen, så jeg forhørte mig om den første bus mandag morgen. Afgang kl. 06.00 det var okay, men 05.40 da Verner sejlede mig ind så jeg bagenden af den. Man skal også huske at man ikke kan købe billetter så tidligt på dagen. 

Jeg ville gerne bruge dagen i Scarborough til at hæve penge og sende E-mail. Jeg delte en taxa med nogle andre sejlere.

Verden viste sig endnu engang at være lille, jeg mødte Jens fra Bønnerup midt i Charlotteville. Han har sejlet for dykkerklubben et par gange. 

Dagene gik med lidt introduktions dyk til første gangs dykkere. Dykning efter et par briller som var tabt over skibs siden, under fiskeri. 

Det viste sig også at den lokale skole havde E-mail det var dejlig nemt. 

Foruden kylling – fisk og ris spiste vi også ”ROTI”. Som er en pandekage med kartofler – bønner og kød. Hvis man skal have øl til maden skal man selv med bringe det, ind købt i en anden butik. Når bare man kender systemet er det ingen problem. 

En dag havde vi besøg af 4 delfiner inde i bugten. Fra båden kan man også følge fregatfuglene og pelikanerne når de fisker. Om natten kan man se ildfluer inde i skoven, en flot natur på Tobago. Charlotteville består af en vej langs vandet hvor der sælges frugt, grønt og souvenir fra små skæve træ huse, når de store krydstogt skibe lægger til er der rigtigt gang i handlen. 

På et af dykkene så Verner og jeg en grøn muræne ca. 30 cm. i diameter og ca. 3 meter lang, man holder en god sikkerhed afstand til sådan en. 

I slutningen af januar var der gensyn med Palle og hans båd CORA (mødte ham i Bayona. Tidligere omtalt). Og efter 10 dyk sammen med Palle, mener jeg at kunne sige at han har fået en ny interesse. 

Vi har også mødt Jens og Jens (Grete), en Nimbus 26 fod. 2 fod mindre end Bifrost. Og de dejlige mennesker Jette, Nanna, Sarah, Mads og Mikkel med Det Evige Smil. 

Lørdag den 10/2 tog Verner til lufthavnen for at hente sine døtre Heidi og Britt, som skal være ombord i 3 uger. Imens bor jeg på CORA. 

Mandag lejede vi en bil, så Heidi og Britt også kan se øen. Der giver en del spænding med venstre kørsel og automatgear. 

Nu er det to måneder siden vi ankom til Tobago, så vi sejler videre mod Pigeon Point en dags sejlads  på 5 timer. Og for første gang skal jeg sejle med en anden båd end Bifrost. 

Dagen efter tager Verner og Palle til Scarborough for at hente papirer så vi kan sejle til Trinidad. Vi andre gik tur på stranden og rundt i byen. Efter aftensmaden, afgang mod Chagaramas. Det blev en natsejlads for motor. Vi ankom til nord vest spidsen af Trinidad da solen stod op, sejlede forbi Skotland Bay og øen Casper Grande, som havde små huse ned til vandet med egen bro. Et drømme sted. 

Ankomst kl. 9.00 d. 16/2 til Chagaramas. Her var mange både på anker og inde i marinaerne var der fyldt helt op, flere af de danske både var ankommet. Alle var i festhumør, spændte på hvad karnevalet ville byde på.

 

 Tilbage  Toppen  Frem