Oversigt

 Tilbage

Frem

Dagbog sejltur med Bifrost
La Gomera til Kap Verde

La Gomera ligger syd vest for Tenerife, en lille ø uden lufthavn. Men med regelmæssig færge afgang til Tenerife – La Palma og El Hierro. Fra færgelejet køre der 4 busser rundt på øen, af forskellige ruter. Det er oplagt at bruge dem til sightseeing. Turen fra San Sebastian til Vallehermoso som ligger på den nordlige del af øen, vare 1½ time. På vejen kom vi forbi store søer hvor de samler regnvand op, øen er kendt for at have rigtigt godt drikkevand. Ellers er her mange bananpalmer – kaktuser – agaver og vinplanter. Som så ofte når der er skabe sving og man køre i bus syd for Flensborg, bruger de konstant hornet.

San Sebastian er en meget rolig by også når færgen kommer ind med turister. Venlige og hjælpsomme er de lokale. Jeg var på udkik efter noget frisk kød en dag. Efter en længere forklaring plus en tegning af en ko og en gris, gik det op for ham at det var kød jeg ledte efter. Han afdækkede hans fryser for 1 meter flamingo, men på mit ansigt kunne han jo godt se at det ikke var frosset kød jeg ledte efter. Han tog min arm og trak mig ud på gaden, og forklarede imens han med kuglepen skrev et husnummer i min hånd. På den måde fandt jeg en rigtig slagterbutik med et stort udvalg, og kødet var rigtig godt. På vejen tilbage takkede jeg den hjælpsomme købmand for hans venlighed, jeg købte jo ikke noget ved ham den dag. 

I havnen mødte vi mange rare mennesker, bl.a. en Engelsk båd ”Affaire Dámour ” som har ligget det samme sted i 2 år, han lovede at hvis jeg kom igen om 2 år var der plantet træer på dækket af skibet. Og den Norske båd ”Fri” de kendte Danmark rigtigt godt.

Den 26/9 sejlede vi ned af kysten på La Gomera, for at finde en par gode dykkersteder. Efter 6 sømil ankrede vi op på 7 meter vand øst for Playa Santiago. Pos. 28 02 26 N – 17 10 57 W. Vi havde 2 gode dykkerdage, med mange barracudaer – trompetfisk – stingray og mange forskellige små fisk. Dykkende var på lavt vand så der blev lejlighed til at afprøve et vandtæt engangs kamera. 

Så var der afgang mod Gran Canaria til byen Las Palmas, på NØ kysten. Der skal vi afhente en meget vigtig pakke fra Danmark, hos langtursejler foreningens kontaktperson. Syd for Tenerif på vejen der over så vi en havskildpadde. Vi kæmpede imod bølger og vind i mange timer, og det er ikke små ting man kan komme udfor imellem de kanariske øer. Imellem øerne er der en accelerations zone, hvor bølger og vind kan blive meget kraftig. Efter mere end et døgns sejlads bliver der meget stille ned i båden hos Verner. Han spørger forsigtigt hvad jeg vil sige til hvis det ikke er i Las Palmas at vi skal hente pakken, med i Arguineguin på syd kysten af Gran Canaria. Jeg kan kun sige at vi har sejlet de sidste 12 timer i dårligt vejrer til ingen verdens nytte. Kursen bliver lagt om, og vi fik en noget mere behagelig sejlads.

Ankomst til Arguineguin 1/10 kl.0.30 efter 3548 sømil fra Horsens. Da vi havde sovet nogle timer, fik vi besøg af skipperen fra Topas. Han mente ikke at vi havde valgt en særlig god anker plads, i nat da vi kom ind. For lige der hvor vi havde kastet ankeret plejer den stor færge at vende for bakke ind til færgelejet. Efter morgen maden flyttede vi båden. Han fortalte også at for et par dage siden blev hans gummibåd og motor stjålet. Han fandt dog båden dagen efter hos en fransk sejler, det viste sig senere at franskmanden også havde påhængsmotoren. Det er en god ide at skrive skibs navnet på sin gummibåd og motor. Nogle maler deres påhængsmotor så den ser gammel og brugt ud, og ikke attraktiv for tyve. 

Havnen i Arguineguin ejes af fiskerne, og de er ikke interesseret i sejlbåde, så derfor kan man ikke få diesel eller vand til sin båd. Og man må dårligt nok lægge til med sin gummibåd, for at gå i land. Til at håndhæve deres regler har de ansat et vagt værn, straffen kan være at de løsne fortøjningerne hvis man lægger det forkerte sted.

En dag kommer der en nordmand svømmende ud til båden, vi får en snak om hvad vi laver hver i sær. Og inden han svømmer igen tilbyder han os Internet adgang hjemme hos ham selv. En formiddag går Verner hen på adressen, han bliver budt på kaffe, øl og tobak. Nordmanden har han lidt travlt, så Verner får nøglen til huset. Køleskabe, badeværelse og vaskemaskine er i øvrigt til fri afbenyttelse. Da vi har benyttet os meget af hans gæstfrihed og nordmanden og andre af hans norske venner har vist interesse for sejlbåde, blive der arrangeret en sejltur ned af kysten. 

I to både med 8 nordmænd og tre danskere ombord blev det en uforglemmelig dag langs sydkysten af Gran Canaria. Med dykning, svømning og nybagt brød fra Bifrosts gasbageform. Dagen efter blev vi inviteret til aftensmad hos nordmændene, menuen stod på nord norsk fiske specialiteter direkte fra nord Norge. Efter maden er der fremvisning af video fra sejlturen i går. Til sidst bliver alle 3 Dansker æresmedlemmer af  ”Guanoklubben”. Guanoklubben er indstiftet for at holde på gamle nordnorske fiskemads traditioner, fremme godt helbred og godt humør gennem social sammenkomst. Hvis denne dagbog en dag bliver læst af Guanoklubbensmedlemmer, skal de vide at de har betydet utroligt meget for mig, med deres venskab og gæstfrihed. En svømmetur der blev så meget. Tak Einar Ove og Magne.

Der blev også tid til sightseeing i Mogan og Porto Rico. Og besøg på de danske restauranter i Arguineguin. En aften blev vi inviteret til grillfest på stranden. Frem mødet var ikke stort, derfor blev det flyttet til en dansk båd. 3 danskere, 2 russere og en franskmand der kun talte fransk. Svenskeren der havde inviteret så vi ikke noget til de næste mange dage. En hyggelig aften med kylling tilberedt på russisk og grillede bananer med brandy, puddersukker og flødeskum. 

Men alt må jo slutte og proviant blev købt til 2 måneder. Og det var endelig lykkes for os at købe tørgær, så vi kan bage brød på turen over Atlanten. Søndag den 15/10 efter en lille afskeds øl og *Tapas sejlede vi mod La Gomera. *(Tapas servers på følgende måde, man vælger hvad man skal spise f.eks. kylling, fisk, kødboller, blæksprutte, ost. Hver ting kommer på hver sin tallerken til det antal man er). 

Under vejs tankede vi diesel på i Porto Rico. I accelerations zonen mellem ørerne blæste vinden med 5-6 Bouforts men ellers en fin tur. På La Gomera blev båden fyldt med vand og grønsager. Vasket og klar gjort til Kap Verde 780 sømil forude. 

Afgang den 18/10 kl. 22.00. De første 14 timer var der ingen vind så det blev motor sejlads. Vinden kom og vi sejlede 5 – 6 knob. Bedste etmål (24 timer) 129 sømil. Der kom flere og flere flyvefisk ind på dækket jo længere syd på vi kom. Der var mørkt da vi sejlede ind til Mindelo, det er absolut ingen fordel. Der ligger flere gamle vrag tæt på hvor sejlbådene skal ankre op og dårlig belysning gør det svært at få et overblik over stedet.

 

Tilbage  Toppen  Frem