Oversigt

Frem  

Dagbog sejltur med Bifrost.
Horsens til Spanien

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at bådbroen kunne bære så mange, jeg gættet på 30 – 40 mennesker i alt. Det var dejligt at afgangstidspunktet var aftalt. Da vi fik besøg i Strømness kunne jeg høre på dem at der var mange der mente at Bifrost var tungt læsset ved afgang, men vi havde en fin tur uden problemer. I løbet af fredag kom der kuling varsel for Skagerrak, vi besluttede derfor at gå i havn. Efter de første 125 sømil ankom vi til Strandby kl.15.30. Verner ringer til et par som han har mødt igennem FTLF. (forening til langturenssejlernes fremme) Senere kommer de ombord for at se Bifrost. De medbragte kogt hummerhaler. Det kunne vi ikke sige nej til. Efter morgen kaffen den næste dag, fik vi en rund visning på deres 52 fods nauticat (Bifrost er 28 fod). Båden er stadig på land men den skal snart i vandet, og ud på den store tur. Vi lavede lidt små ting på Bifrost, bl.a. ryddet op i alle de gaver som vi fik ved afrejsen, og gjorde klar til afgang.

Kl. 20.30 d. 3/6 sejlede vi fra Strandby. Ude i Skagerrak havde vi en over gang 4 meter høje bølger, det var der ingen problemer i. Så længe at colour line ikke sejler os ned i nattens mørke. Senere på  turen langs med Norges kyst havde vi havblik, så vi måtte sejle for motor. Og når man får lov til at passere boreplatformene med alt deres lys om natten, er det svært at være i dårligt humør. Fredag d. 9/6 om morgenen krydser vi mod vinden for at ramme indsejlingen til Scapa flow. Uret bliver sat en time tilbage, fordi vi har passeret Greenwich  (0 grader). Kl. 11.30 lokaltid og efter 741 sømil fra Horsens fortøjer vi båden ved en gammel dansk Fiskekutter som er bygget i Struer, den bruges nu som dykkerskib i Strømness. Et hurtigt kik op i byen, og et bad. Kl. 20.00 ankom færgen fra fastlandet, med de to dykkerkammerater fra klubben. 

Sammen med dem skulle vi dykke fra dykkerskibet (Girl mina). Og det blev en kæmpe oplevelse, at dykke på de gamle krigsskibe. De startede allerede den næste dag med at dykke, men jeg var totalt færdig efter 6 døgn på søen så min første dykkerdag blev først søndag. kl. 9.00 sejlede vi ud med Terry Todd og skibet (Girl mina). For at få overflade tid imellem de 2 dyk, sejlede vi til land for at besøge det maritime museum. Det omhandler Scapa flows fantastiske historie som naturlig havn og skjule sted, under mange krige og søslag. Bl.a. de 74 krigsskibe fra det tyske imperiums høj sø flåde, som tyskerne selv sænkede. I dag er der 8 tilbage som man kan dykke på, de andre er hævet. I 1939 d. 13/10 blev Englands stolthed The Royal Oak sænket af en torpedo fra u47. Den tyske ubåd slap forbi blokade skibene uden at blive opdaget. 800 af de 1200 mænd omkom. 

Vi fik også mulighed for at prøve en gammeldages dykkerdragt med kobber hjelm og bly sko. Luften får man fra en pumpe der står på land, som betjenes af to mand. Det var en russisk model. Jeg har set en magen til i en tegnefilm med Tintin.  Det var faktisk den type udstyr som de brugte til at hæve de 66 krigsskibe med. For mig blev det til 10 dyk i Strømness på krigsskibene ” køln – brummer – dresden – markgraf – kønig ”. Der udover dykkede vi på ”V83 – gobernador bories – tabarka – f2 – yc21” – og et strøm dyk hvor kun lasten af flasker er tilbage på bunden. 

D. 13/6 blæste det så meget at dykningen blev aflyst. Færgen kl. 08.00 fra fastlandet kunne ikke lægge til, den sejlede tilbage og kom først igen kl. 15.00. At færgen ikke kunne lægge til var det store samtale emne i byen den dag. Under sidste dyk om torsdagen var jeg så uheldig at der kom saltvand ind i min dykkerlygte. Mund den kan laves igen. På det sidste dyk om fredagen så vi nogle sjove muslinger, når vi rørte ved dem flygtede de ved at åbne og lukke sig. Samtidig voksede der noget søgræs på dem, så de kom til at ligne en lang håret dukke fra muppet show. Vi tog 4 muslinger med op, de blev ristet på panden og spist. Der blev også tid til ø rundtur i bil, de to fra klubben havde jo træning i at køre i den anden side. Vi besøgte et Italiensk kloster, og flere af de spærringer som blokerede for sejlads imellem øerne. I dag er der lagt asfalt så man kan køre i bil fra ø til ø. Så blev det fredag aften og tid til at sige på gensyn og tak for en dejlig uge, til de to dykker kammerater som skulle med færgen hjem. Terry og hans dykkerskib er også en oplevelse for sig, 5 minutter efter han var gået ned i maskinen for at starte, var hans tøj fuldt af olie. Tim var skibs dreng hos Terry, han fyldte dykkerflasker, passede Terry hund. Ind imellem fik han også selv et dyk, jeg er en stor beundre af han tålmodighed med skipper. 

Lørdag 17/6 efter indkøb og bad var der afgang kl. 10.00, mod en lille ø som hedder Canna. Sejladsen der ned foregik mest på kryds eller for motor. Vi ankom mandag kl. 18.00. Stedet er meget brugt, der var hele tiden mindst 10 både for anker. Selv om det var svært for nogle at få ankeret til at holde, vores slap kun en gang. Canna er en lille ø med 14 indbyggere, de har en lille butik på 6 m2. Butikken har åben når færgen 1 gang om ugen er der i 1 time. Her er ikke mindre end 2 kirker på øen, en stor og en lille. Den store er de ved at reparere efter et lyn ned slag sidste år. Den lille har kun en grav sten. Onsdag formiddag sejler vi fra Canna mod Tobermory på øen Mull. Kl. 01.00 torsdag morgen fortøjes Bifrost til en moring. (moring = en bøje der er fast gjort til bunden og som tager højde for tidevandet)  

Nu har vi rundet 1000 sømil fra Horsens. Og vores 4. uge begynder i dag torsdag. Og som de andre gang vi kommer til en havn, ind og havde et bad. Vi spotter et sted hvor vi kan få vasket vores tøj. Når termokedeldragt også skal vaskes bliver det rigtigt dyrt 14 pund. (168,- dkr.) Vi kan hente det dagen efter. Jeg slap for resten med 7,10 pund (85,- dkr.) for vasketøjet.  Det regnede i øvrigt hele den dag. Men hvad gør det man kan da bare udforske de lokale pubber, ”mishnish” et meget hyggeligt sted. Reparation af  vindror, holder til elektrisk selvstyre og check olie på gearkasse, ja der er nok at lave. Søndag skinner solen hele dagen, så er det skønt at gå en tur i Tobermory. Her er også  andre danske turister, godt nok ikke i båd men i bil. 

Sidst på dagen var der gummibåds tur, ud og se, hvor sælerne ligger og solede sig på klipperne. Det dyrt vaskede sengetøj blæste ud på den blå hylde. Og havde det ikke været for besætningen på nabo båden, som kom sejlende i deres gummibåd lige som dynen er på vej til at synke helt. Så havde min makker set hans kære dyne for sidste gang. Jeg var alene tilbage på Bifrost, uden mulighed for at nå dynen. Min makker var sejlet ind til land i gummibåden. Det gav selv sagt lidt inspiration til at skrive postkort. Mandag et hurtigt bad og handle proviant, derefter gør vi klar til at sejle. På vej ud ser vi et dansk flag, vender båden og snakker kort med ham. Ser vi ham igen længere syd på ? (det gjorde vi ikke). 

Vi passere den skotske ø Staffa  på vej mod Sheep Haven. På turen får vi besøg af 2 voksne og ca. 6 meter lange mickey hvaler. De har deres unge med helt op på siden af båden. Onsdag morgen er vi ved en moring i Sheep Haven, byen hedder Downing. By og by det er så meget sagt en lille butik, en camping plads. Et posthus, et hotel og her er stort ses ingen mennesker, så det var det. Der ud over går bussen her fra en gang om dagen. Vi har brugt luft fra dykker flaskerne til at pumpe gummibåden op med. Så der må gang i den medbragte dykker Kompressor. Torsdag  tager vi gummibåden på udflugt, en tur i naturen. Et område med ruter og stier. Dagen efter afgang mod Galway. Og efter endnu et forsøg med trykkogeren finder vi ud af at spaghetti kan koges på 5 minutter. Lørdag er der utroligt dårligt vejre at sejle i, bølgerne kommer fra to forskellige retninger, så det er ikke særligt behageligt at være ombord i båden. Vejret bliver dog bedre om søndagen og meget tidligt om morgenen dukker der 2 delfiner op bag ved båden, jeg ser dem et par gange mere så kalder jeg på Verner. Er det rigtige delfiner spørger han og tøver med at stå op. I en halv time leger der 15 – 20 delfiner rundt om båden. Verners nattøj og termokedeldragt er gennem blødt af salt vand, men jeg rørte ved dem. 

Ved middages tid  startes motoren og sejlet pakkes ned for at sejle direkte til Galway Bay Sailing Club (GBSC), som ligger 3 – 4 sømil fra Galway. Der er endnu et stykke vej ind da vi i kikkerten kan se at der er mange mennesker på stranden ud for Galway. Vi ser også flyve opvisning med ”The Red Arrows” (RAF). Og en rednings helikopter der samler en person op fra en redningsbåd. Kl. 18.00 sejler vi ind imellem bådene ved GBSC, der kommer en båd hen til os. Han hjælpe med at finde en moring, og fortæller at vi er velkommen i klubhuset hvor vi også kan få et bad. Vi drikker et par øl i klubhuset. Og Kl. 22.00 tager vi tilbage til båden. Imens vi er ude for at børste tænder høre vi høj latter samtidige ser min makker en jolle der vælter, han bliver i tvivl om det er for sjov eller alvor. Alvor eller ej vi sejler der hen i gummibåden. Der er 4 mænd og 2 kvinder i en alt for lille jolle, den en af kvinderne ville meget gerne op i vores båd. Vi hjalp dem op på nærmeste sejlbåd og slæbte jollen til land. Alt vores rene og tørre tøj var nu vådt af saltvand. De var på vej tilbage til sejl klubben, efter en meget fugtig dag ude på klipperne. 

Mandag d. 3/7 gik vi de 2-3 mil ind til Oranmore for at hente penge. På den lokale pub mødte vil Dan som bor i et mobilhome ved siden af klubhuset. Han har bygger både i glasfiber og træ, men nu hjælper han kun venner og bekendte. Vi spiste middag hos ”Marys home made Dinner”. Da vi kom tilbage til klubhuset hjalp vi Dan med at sætte en båd i vandet. Tirsdag fik vi køre lejlighed af til Galway, hvor der for første gang blev lejlighed til at sende E-mail. Hjemturen foregik med bus til Oranmore derfra var der stadig 5-6 km. Vi gik ind på et hotel, for at bestille en taxa. Men af en eller anden grund kom den aldrig. Da vi forelagde vores problem for hotel portieren, bad han en af de ansatte om at køre os til båden. Vi blev inviteret med til kapsejlads, som de afholder hver onsdag i sejlklubben. Det var første gang for os begge, at deltage i en kapsejlads med Bifrost. Vindror og redningsflåde blev fjernet fra den hårdt læssede Bifrost. Vi gennemførte i fin stil men blev sidst. Efter sejladsen fik vi besøg af John som havde lagt mærke til det danske flag på båden. Hans far er dansker og John taler godt dansk. Den begivenhedsrige dag blev selvfølgelige afsluttet med en stor mængde Engelsk øl i klubhuset, til kl. 1.30 om natten.  

Torsdag aften i klubhuset, mødtes vi med Ib og Svenne. Og de unge mennesker som de er på ferie med i Irland. De kommer fra ”slusen” i Jylland, et sted for unge mennesker med knas i familie livet. En anden og meget spændende person som jeg snakkede med var bartenderen i klubhuset. Han maler billeder af dyr, efter den frie fantasi. Han viste os et udvalg af dem, der i blandt et jeg fik som gave. Fredag bliver en af de dage hvor ingen ting lykkes. Verner og Dan køre rundt Oranmore og om egn, i mere end 2 timer uden at finde et værksted. Som havde en drejebænk hvor vi kunne få lavet nogle stumper til båden. Lørdag er båden klar til af gang, så nu venter vi kun på at vind og vejret skal blive perfekt til turen. Søndag aften invitere John os på aftensmad hjemme ved ham og hans kone. En meget hyggelig aften med god rigtig mad. John har besøg fra Danmark af sin kusine og hendes kæreste. Afgangen må udsættes lidt i nu, vejr bliver stadig dårligere. 

Men tirsdag morgen starter vi på turen, og Kl. 14.40 runder vi 1400 sømil fra Horsens. På turen oplever vi både godt og dårligt vejr. I Galway fortalte de os, at der har levet en vild delfin i Dingle Bay siden 1983. Så da vi nærmer os holder vi ekstra udkik. Og vi bliver ikke snydt, ved indsejlingen til Dingle Bay møder vi delfinen og to turistbåde så der er ikke for meget plads til os. Den er så populær at den har sin egen statue på tovet og de kaldt den ”Fungle”. Onsdag 12/7 kl.13.30 og i alt 1508 sømil fra Horsens er båden fortøjret i Dingle på pos: 52.08.30 N - 10.16.64 W for 10,00 IP pr. døgn. (100,00 dkr.). Det er også her at vi første gang har besøg af en tolder. Turist informationen er stor og flot, men information kan de ikke give. Ikke en gang en bus plan med afgangs sted eller tid kunne de klare. Vi finder et sted at sende E-mail fra, senere  møder vi en Amerikaner og hans familie, de er i Irland for at besøge familie. Og for at gense stedet hvor deres bedsteforældre kom fra. Og det med at de ikke kan få det stort nok passer ude mærket på dem, de fattede simpelthen ikke at vi sejlede rundt i en 28 fods båd. Og vores plan er at krydse Atlanten. De næste par dage stod den på tøj vask, henkoge kød, skrive postkort, høre lokal musik og drikke irsk kaffe. 

En aften kan vi igen høre det danske sprog, Præsten og hendes mand fra et sted i Jylland, er på ferie i Irland. Her laver Verner og jeg vores første dyk i Irland. Vi ser et par (dogfish) en haj på ca. 60 cm. Og Mick som har dykkercenteret sejler forbi ”Fungle” på vej ud og hjem, med gummibåden og de 2 Honda motorer, på 90 hk. hver. Den næste dag er jeg igen ude at dykke, Canadier som jeg dykker sammen med får ikke meget ud af det. Han har kun våddragt på så han frøs i det 13 grader kolde vand. Tørdragten er jeg nu meget glad for ved 13 grader. Onsdag 19/7 bryder vi op for at komme syd på over Biscayen kl. 14.00 afgang vinden er fra N og W og lunt i vejret. Vores plan er at sejle til Bayona syd for Vigo i Spanien. Men alting vare jo ikke ved det gode vejre heller ikke, på turen over Biscayen havde vi vind fra syd og øst (modvind) styrke 7-8 Bouforts. Bølge højde på 4 -5 meter. Torden og lyn. Men vi så også hvaler og delfiner. De første 2000 sømil når vi mandag den 24/7. Efter 6 døgn  i søen besluttes det at ændre kurs til Lage (Laxe) i nord Spanien, der ankommer vi d. 26/7 kl. 03.00 Efter de hårdeste 650 sømil. 

 

Oversigt  Toppen  Frem